Af Hendrik Franow, 1. reservelæge, Vejle Sygehus, Dato for indlæg: 21-12-2006
I den medicinske verden er der en meget stærk forbindelse mellem menneskers tro og deres fysiske og psykiske helbredelse. Man bruger dog ikke ordet ’tro’, men fænomenet kaldes for ’placebo effekt’. Når et menneske indtager et medikament uden aktive stoffer i den tro, at midlet er aktivt, og når forbedringen eller helbredelsen af sygdommen alligevel indtræffer, betegnes dette som placebo-effekt. Udtrykket er kendt siden 1930’erne.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at menneskers tro på at blive helbredt alene kan føre til helbredelsen. Ny medicin bliver altid sammenlignet med enten eksisterende medicin med påvist virkning eller et ’placebo præparat’. Patienter i ’placebogruppen’ vil som regel have en bedre overlevelse og et bedre sygdomsforløb sammenlignet med patienter, som ikke får et ’behandlingstilbud’.
En professor, som holdt et foredrag om alternativ medicin påstod, at op til 30 pct. af en helbredelse eller en helbredelsesproces kan tilskrives troen på virkningen af behandlingen. Placebo effekten opstår ved behandling med tabletter, psykoterapi og sågar i forbindelse med operationer.
Videnskaben bekræfter dermed at troen (på en sukkertablet, en meningsløs operation eller på Gud) kan have en positiv virkning på et sygdomsforløb eller endda være årsagen til helbredelsen.
Placebo effekten er integreret i den videnskabelige medicinske verden, selvom man ikke forstår alle sammenhænge, hvorfor ikke acceptere en Gud, som gør mirakler, uden at have svar på alle spørgsmål?
Hvis troen på medicin uden dokumenteret virkning kan flytte bjerge, hvor meget mere effektiv må virkningen af tro på en almægtig Gud være? Vi lever i et land med en kristen kultur, som i sin begyndelse fortæller om helbredelses-mirakler i Jesu tid. Siden har man i tidens løb set mirakler i alle former op til nu, hvor bl.a. en tidligere Volvo-direktør rejser igennem landet og beder for de syge med fantastiske resultater.
Jeg ser ingen konflikt mellem den lægelige behandling og helbredelse ved en bøn til Gud. Begge parter arbejder på at signifikant forbedre menneskers fysiske og / eller psykiske tilstand. Det afgørende må altid være resultaterne. Lægevidenskaben må være baseret på objektive undersøgelser, ikke på fordomme. Faktisk måtte mange nye behandlingsprincipper kæmpe mod fordomme i starten, kriteriet til succes eller fiasko burde dog kun være en ting: resultatet.
Vi har fulgt Evangelist en årrække og har i dette tidsrum mødt mange mennesker, som fik livet forandret på dramatisk vis. Alkoholikere blev hjulpet ud af deres misbrug, hvorefter de blev en fungerende del af samfundet. Patienter med en kronisk psykiatrisk lidelse blev på ganske kort tid i stand til at undvære deres medicinering. Endnu mere storslået er, at de mennesker oplevede, hvordan deres psykiske sygdom og dermed invaliderende symptomer forsvandt uden recidiv (tilbagefald). Det er svært ikke at være begejstret når man hører mennesker fortælle om deres tit svære sygdomsforløb og den pludselige forandring, som begyndte i det øjeblik, da de fik bønne- og praktisk hjælp af Evangelists medarbejderne.
Evangelists udgangspunkt er en kærlighed til de mennesker, som har betydelige problemer, både fysisk og psykisk. Denne indstilling er baseret på en levende tro på en almægtig Gud, som gør mirakler. Mennesker bliver hjulpet, uden at man på nogen som helst måde udnytter dem eller deres situation.
Oversættelsen af ordet mirakel er ’en aktion af Gud’, ’en uventet begivenhed’ og ’et overraskende eksempel’. Alle begreber beskriver at man ikke kan ’regne mirakler ud’, i modsætning til videnskaben er mirakler nærmest ved definition ikke reproducerbar. Man det betyder ikke, at mirakler ikke findes!
Til underbyggelse af ovenstående artikel medtages Hendrik Franows CV
1993-2000 Medicinstudium på Universitet Saarland i Tyskland; klinisk studie om pacemaker behandling ved SSS, publikation
10/99 – 02/00 Praktik/forskningsophold på Skejby Sygehus, kardiologisk afdeling
04/2000 3. Statseksamen i medicin i Tyskland (lægeeksamen)
01.08/2000 Ansat som reservelæge på medicinsk afdeling, Vejle Sygehus
04/02-08/04 Ansat som 1. reservelæge, tilknyttet kardiologisk afsnit.
09/04-11/04 Ansat som res.læge på klinisk biokemisk afdeling, Vejle. Forskning med AK-behandling.
03/05-08/06 Ansat som 1. reservelæge på medicinsk afdeling, Horsens Sygehus
Marts 2006 Dr.med. i Tyskland
Siden 09/06 Ansat som 1. reservelæge på medicinsk afdeling, Vejle Sygehus
