Når lægerne må vige plads for Guds ord ...

Midt i debatten om medicin, psykisk syge og Guds kraft, har vi modtaget et vidnesbyrd fra én af vore partnere, som i de forløbne uger har oplevet et DOBBELT MIRAKEL i forbindelse med et DOBBELT SELVMORDSFORSØG i nærmeste familie.

Hendes bror, som er psykisk syg, har været sengeliggende i årevis og besluttede sig sammen med sin hustru at tage sig selv af dage. Han skar pulsåren over og planen var, at hun skulle gøre det samme - men da hun så al blodet, blev hun bange og tilkaldte ambulancen og tømte medicinskabet for piller. Da ambulancen nåede frem til hospitalet, var manden næsten tom for blod og kvinden var i kramper pga. medicinindtaget. Begge var i livsfare, men det lykkedes lægerne at stabilisere manden, således at han nu er blevet sendt hjem igen, uden sin kone, som også er uden for livsfare efter flere døgn i koma.

Vores partner har været på hospitalet nat og dag, bedt og lovsunget, spillet guitar og salvet de to med olie, inklusive hospitalssengene, respiratoren og alt, hvad hun ellers kunne komme i nærheden af, og hun fortæller, at lægerne er forundrede over det, som er sket. Vi bringer her et uddrag af hendes seneste brev:

Det går ufatteligt godt ved Gud store nåde. WOW hvor er det stort at følge dette dobbelte mirakel helt tæt på og mærke Guds Ånd og kraft. Alt dette havde jeg jo på ingen måde formået i mig selv, slet ikke uden den undervisning og proces jeg har været igennem selv, de sidste tre år.

Mandag morgen hvor det skete, bad jeg og læste Guds ord og salvede min broder. Efterfølgende skete det, at hans pulsåre af "uvisse årsager" klappede sig sammen og en meget lille portion blod holdt ham i live, så de kunne stabilisere ham med operation og 8-10 liter blod.

Efter et par dages krise er han nu fysisk stabil, men den sjælelige side og medicinske, er ikke ok. Dvs, de sendte en pskykiater, som han ikke ville tale med, jeg sendte hospitalspræsten, og det gjorde ham godt, samme præst var også inde hos hans hustru og bede sammen med deres døtre.

Hvad angår min svigerinde, så fik vi at vide, at der var næsten ingen hjerneaktivitet, hjertets ene halvdel fungerede ikke, nyre, lever, osv, satte ud, hun blev holdt i live ved maskiner og i kunstigt koma, ellers var hun død, det var den besked vi fik.

Da de valgte at slukke onsdag, var det uden håb fra lægernes side. Alt blev taget væk, maskiner og slangen i halsen osv., og lægerne blev forundrede, da hun med ét begyndte at hoste voldsomt og trække vejret selv. Langsomt begyndte de forskellige organer at virke igen, de fatter det ikke endnu de læger, og hendes hjerne er også på vej tilbage, selv om det tager tid. Da hun endelig kiggede og sagde en lyd, var det som en baby, og alle troede, at hun ville blive på det stadie pga. hjerneskade. Men det råbte vi også for og imod ved Guds kraft, og dag for dag sker der fremskridt, især søndag efter bøn og salve, begyndte hun at forstå lidt, huske noget og kunne tale i hele sætninger. Halleluja, nu er hun på vej tilbage.

Desværre fortsætter lægerne deres hmm, "kvaksalveri", for det er der i mine øjne også foregået. De har fyldt min bror med lykkepiller og tung gammel psykofarmaka i 12 år, samt i takt med hans fysiske sygdomme, også meget meget morfin, men de har aldrig ydet psykologhjælp, støtte, eller fundet ud af hans dårligdomme. Tilsidst lå han som en "strandet hval" på 170 kg og har ligget sådan i seks år. Systemet dulmer, men rækker ikke ud.

Hvorfor forsøgte de at gøre en ende på deres liv? Det som gjorde udslaget her, var al pleje de havde fået i en rum tid, blev taget igen pga besparelser. Her lå han så, og hans hustru, som er slidt ned pga. egen sygdom og pasning af ham, er helt ødelagt. Hun er "lægenarkoman", og det begyndte de så også at "rode med", uden at give psykisk hjælp. Derfor begyndte hun at drikke … Jeg ved, hun hader alkohol, jeg har kendt hende i over 40 år!

Når systemet anklager Evangelist for kvaksalvere, så tænker jeg, "hvem er kvaksalvere", hvis vi skal tale om det.  Hun er misbrugt som barn og har haft et hårdt liv, før hun fandt sammen med min bror, hun er 50 og han er 52.

Jeg lærer meget i dette forløb, også at mennesker har en mening om alt, og at de er ikke blege for at skrive det eller sende info til aviser osv.,  men der er ingen der skal omvende mig fra min TRO på, at Gud er den største og eneste sande Gud og læge. Samtidig takker jeg Gud for hans dertil indsatte dygtige læger, dog er der tider til alt, både at tie og tale, men min tale om Ham stopper aldrig, de kan aldrig tage min tungetale, eller min stille hjertesamtale med ham, eller mine høje råb, jeg kan ikke lave om på det, der står i Bibelen. Gud er den, som opvækker døde, de sover , siger Han, Han helbreder og Han læger vore sår.

Til sidst vil jeg sige "Ha le lu ja", al ære til Ham og tak til jer, Christian og Karen Hedegaard og alle, der med visdom underviser og står fast og er urokkelige. Må Gud velsigne jer og jeres gerning, beder for den kvaksalveri sag I er oppe imod, der er kun en sejr, og den tilhører Herren!

TAK for den undervisning, som har udrustet mig til - også i denne svære tid - at stå i styrke ved Guds ord, i bønnens kraft og tale. Uden jer samt alle de andre, der har fyldt med med alle disse mægtige våben, ville jeg ikke have vidst, hvad jeg skulle have gjort, men Guds visdomsord rakte ud til mig og ledte min vej gennem dette dobbelte selvmordsforsøg, banede vejen med jeres lovsange, Åndens sprog og de skriftsteder, der var "banket" ind i mit hjerte og hoved med en hammer, så jeg kunne salve og gå i virkelig forbøn for disse mennesker.

Det var utroligt at se, hvordan disse dygtige læger, som kæmpede for at redde deres liv, måtte vige plads for Guds ord, fra min gamle slidte bibel, lade mig salve dem begge, bede og synge lovsange. De var lidt forundrede, men i dyb respekt!

Dette brev er som sagt skrevet af en partner, og man må sige, at det er yderst relevant i disse uger, hvor vi sidder i retten, fordi vi tror på, Guds kraft kan forvandle menneskers liv. Vi er ikke imod systemet, vi er ikke imod medicin, men vi er imod, at systemet "parkerer" mennesker på medicin, uden at yde dem den hjælp, som de har brug for.

Jeg synes ovenstående beretning er et godt eksempel på et system, som er kommet til kort. Et system, som udskriver lykkepiller til ulykkelige mennesker, og blot symptombehandler i stedet for at rodbehandle. Tankevækkende er det også, at visse typer psykofarmaka har kendte bivirkninger som selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det var nær lykkedes for disse to, men Gud havde en anden plan.

Guds plan kender vi fra Guds ord, og det er Guds ord vi står på, når Jesus Kristus siger, at "den slags drives kun ud ved bøn og faste". Hvordan kan man sende ulykkelige mennesker tilbage til den tilværelse, som nær havde taget livet af dem, hvordan kan man sende dem tilbage til det soveværelse, som for kort tid siden var badet i deres eget blod. Det er da angstprovokerende, hvis noget er!

En personlig forårshilsen

Lige en ekstra hilsen herfra vores kontor. Det er forår lige nu og alt begynder snart at springe ud. Sådan har jeg det faktisk også selv, vinteren har været lang og hård, men vi går imod lyse tider.

Kære partnere, vi har stået sammen i mange kampe uden at give op og stoppe og udholdenheden har stor løn til følge. Alle kender til Evangelist i dagens Danmark, på mange skoler og gymnasier og universiteter bliver Evangelist og vores livsstil og forkyndelse tolket som moderne kristendom, radikal og befriende og stadig flere bliver draget til det fantastiske Evangelium om Jesus Kristus igennem vores arbejde. Stadig flere og flere i Danmark får troen på at Jesus Kristus kan føre dem ud af deres tilsyneladende endeløse mørke.

Jeg vil ønske, at du som læser dette vil prioritere dette års sommercamp som vi afholder i Hörr i Sverige, der bliver ikke noget stramt program, men tid til at holde ferie og være sammen og tilbede i Guds nærvær. Vores lovsang er blevet styrket igennem de sidste seks måneder og vi har skrevet adskillige nye lovsange. Vi elsker Jesus mere end nogensinde før.

Vi har et hotel m. en række hytter og mulighed for at stille campingvogne og telte op midt i  lejren i en uge for os selv. Det skal blive skønt at grille sammen hver dag i den skønneste natur. Vi har også inviteret nogle skønne gæster fra udlandet til at være sammen med os i løbet af ugen og det vil blive lagt op på hjemmesiden i løbet af kort tid.

Stor og varm forårshilsen

Christian Hedegaard

Evangelist af Guds store nåde

DÆMONER I FOLKEKIRKEN

Af Vagn Folkerman, sognepræst, cand. teol.              Dato for indlæg: 19.12.2006

I dagens Danmark, er der adskillige folkekirkepræster, der praktiserer forbøn for syge samt praktiserer udfrielse for dæmonplagede mennesker. Bibelen og Ny Testamente er nu engang en del af Folkekirkens, Den Evangelisk-Lutherske Kirkes, bekendelsesskrifter. Derfor er det umuligt at adskille Jesu henvisninger til Satan og dæmoner fra hans forståelse af sin egen opgave, at forkynde Guds rige og bryde fjendens magt over verden.

Den intellektuelle ateisme vil ganske vist benægte en åndelig verden og dæmoners virkelighed, men samtidig fornægtes Guds eksistens, Jesus Kristus som Guds Søn og Helligåndens virkelighed, og det er helt uacceptabelt for en kristen bekendelse.

I Den Apostolske Trosbekendelse, som bruges i Folkekirken hver søndag bekendes der:
”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus...."

Den bekendelse mener vi altså alvorligt, og der er der ikke plads til et ateistisk åndløst univers.

Det er påfaldende, at folkereligiøsiteten har et verdensbillede, der ligger meget tættere på den nytestamentlige forståelse af verden, end ledende kulturfolk ofte har villet anerkende. En grundforståelse i folkereligiøsiteten er, at den åndelige virkelighed gennemtrænger den fysiske, ofte udtrykt som, ”der er mere mellem Himmel og jord.”
Ind i den virkelighed forkynder kirken, at Gud i Kristus har friet os ud af mørkets magt og sat os over i sin elskede Søns rige.

Vor Herre Jesu Kristi praktiserede befrielse (eksorcisme) af plagede og besatte personer og han gav denne tjeneste at befri mennesker for dæmoner videre til sine disciple (Se f.eks. Matt. 10)
”Og disse tegn skal følge dem som tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner …”( Mark. 16,17 )
Og opgaven er indeholdt i dåbs og missionsbefalingen fra Matt. 28 : ” ..idet I lærer dem, at holde alt det, som jeg har befalet jer,” en tekst, der bliver brugt hver gang , der bliver holdt dåb i Folkekirken.

I kirkens gamle eksorcismeritual, eller skal vi kalde det eksorcismevejledning, står der bl.a.Om de Besatte og dennem, som i en eller anden Maade plages af Dievelen eller hans onde Redskab.
Bliver Præsten kaldet til nogen, som holdes for at være besat, eller i anden maade plages af Dievelen, da må han ingenlunde afslaa det, men bør, efter sit Embedes Pligt, i Herrens Navn, efter foregaaende alvorlig Bøn og Paakaldelse til Gud, straks at forføre sig til den Syge og fornemme hans Tilstand.
End bliver han ikke kaldet, og det er vitterligt, at saadan en er i hans Menighed, bør han dog komme af sig selv, og om han så tykkes, kand han tage sine Medhjælpere eller nogle andre Guds Børn der af Sognet med sig. ”

I Den Evanglisk Lutherske Kirke har der altid være plads for eksorcisme i dens sjælesorg, og det sker med fuld ret den dag i dag.

Vagn Folkerman er folkekirkepræst ved Vor Frelsers Sogn i Aalborg

SOCIALRÅDGIVER MED HJERTET

Af Anette Meiner-Madsen, socionom,        dato: 20.12.2006 

Gennem mit arbejde har jeg mødt mange mennesker i krise; omsorgssvigtede børn, misbrugte og misbrugende unge i oprør og forældre, som har svært ved eller slet ikke magter at leve op til de krav som samfundet stiller. Desperate forældre, som kæmper for at give sine børn en anden barndom end den, de selv havde. Loyale, ulykkelige børn dækker over forældrene, fordi de ved at kommunen er en størrelse man til syvende og sidst ikke kan regne med.

Det kommunale børne- og ungesystem reguleres af Lov om social service, hvor de eksisterende foranstaltninger er listet op i § 40. I den lette ende er rådgivende samtaler, evt. hos en psykolog, diverse socialpædagogiske dagtilbud eller økonomisk støtte til efterskole. Mere indgribende er pædagogisk støtte i hjemmet, evt. som led i en undersøgelse af barnets hjemmesituation, samt aflastningsfamilie eller støttekontaktperson til barnet. Den mest indgribende foranstaltning er anbringelse udenfor hjemmet, enten på institution eller i plejefamilie. Som rådgiver har man pligt til at sørge for et godt samarbejde med familien, hvor forældrene deltager mest muligt i beslutningsprocessen. De fleste familier modtager tilbud om hjælp fra kommunen frivilligt. Men frivillighed er et begreb, som i denne sammenhæng altid indeholder en vis grad af tvang. Forældre har sjældent selv valgt de håbløse omstændigheder, som børnene og de selv lider under. Som regel ved de godt, at situationen er uholdbar, og de er tvunget til at bede om hjælp, fordi de ønsker det bedste for børnene. De kan ikke klare det selv. Så de indgår i et frivilligt samarbejde med sagsbehandleren, et samarbejde som for dem er den sidste mulighed – alt andet er forsøgt først. Samtidig er de bange for at fortælle sagsbehandleren sandheden om, hvordan tingene virkelig er, for derved at miste muligheden for at træffe beslutninger i eget liv og, mest af alt, at miste børnene.
Relationen mellem rådgiver og familie er derfor præget at en grundlæggende mistænksomhed og mistillid. Rådgiveren har en magt til at gribe ind i familien med tvang, noget som i sig selv er kontrollerende. Derfor er fuldstændig åbenhed en umulighed, og hjælpen når aldrig i dybden; den bliver overfladisk og begrænset.

En socialrådgiver skal, via samtaleteknik, observationer, rådgivning og supervision, skabe forandring i et menneskes liv. Forandringen skal kunne ses, måles og nedtegnes, i planer og statistikker. Hvis en mor bliver bedre til at se og handle på sit barns behov og vi dermed kan undgå en anbringelse i plejefamilie, har vi sparet mange penge. På kort sigt. Fordi forandringen sjældent er langvarig eller permanent. Familien vender tilbage igen. Og igen og igen. De bliver hængende i systemet, problemerne går i arv.
Som rådgiver kan du give mennesker større viden og information, men mangel på viden er som regel ikke årsag til deres handlinger. De ved udmærket godt, inderst inde, hvad de gør forkert. Alligevel kan de ikke finde ud af at ændre deres handlemønster. Årsagen er en grundlæggende opfattelse af sig selv som mislykket og værdiløs, som bygger på en følelse af mindreværd og forkastelse. Den sociale arv er svær, om ikke umulig at ændre, fordi handlemønstre, tanker og holdninger er nedarvet i familier gennem generationer.

På denne baggrund vil jeg påstå at en rådgiver har en nær sagt umulig opgave, når hun som ansat i det kommunale system skal forsøge at vende en families elendighed til det vi ville kalde ”det gode liv”.

En socialrådgiver ønsker af et oprigtigt hjerte at hjælpe mennesker. En del af rådgiverens professionalitet er at holde en vis distance til de mennesker det handler om og undgå at tage problemerne med hjem. Ikke på grund af ligegyldighed med menneskers liv, men for at undgå udbrændthed. En rådgiver møder mange ulykkelige mennesker i løbet af en dag. At åbne op for dem alle ville ødelægge hendes hjerte. Fordi hun ved, inderst inde, at hendes mulighed for at hjælp dem er lille. De foranstaltninger hun har til rådighed er symptombehandling og kortsigtige lappeløsninger. Nogle mennesker bliver alligevel lukket ind i hjertet. Man får lyst til at tage dem med hjem. Give dem kærlighed og omsorg. Det er i dette øjeblik man bliver uprofessionel. Som socialrådgiver har man dårlig samvittighed når man føler det sådan, men inderst inde ved man hvad mennesker i krise har brug for. En ven. En mor. En familie. Menneske som tror på dem og står ved deres side.

En ung pige jeg var kontaktperson for sagde det sådan: ”Det er bare så skod, at man ikke har andre venner end dem fra kommunen! Du får jo løn for at være sammen med mig.” Ikke fordi hun ikke kunne lide mig. Og hun var lige præcis en af dem, som jeg bare ville tage med hjem. Faktisk havde jeg rigtig mange følelser for pigen, som jeg ikke kunne lade komme til udtryk. Når jeg får løn for at være sammen med hende, føler hun sig ikke meget værd. Det er ikke rigtigt venskab. Ikke rigtig familie. Hun ved at relationen lige om lidt bliver brudt, og at der er grænser for hvor meget, jeg kan involvere mig i hendes liv.

Mennesker i krise har ikke brug for professionelle hjælpere. De har brug for mennesker med kærlighed. Hjælpere er som et plaster. Det falder af om lidt. Kun kærlighed kan gøre en virkelig forskel.

I den kommunale system har jeg en gang set det med teenagemoderen som selv var blevet omsorgssvigtet. Kærestens familie adopterer hende og barnet og historien endte lykkeligt, tror jeg nok. Hun mødte en familie der viste hende kærlighed og stillede krav.

I Evangelist har jeg set denne livsforvandling utallige gange. Hvordan mennesker i stor nød, bliver en del af en familie og får et helt nyt liv. Mennesker som selv er blevet hjulpet, hjælper andre. Ud af et liv med depression, spiseforstyrrelse, skizofreni, misbrug, forkastelse, urenhed, ensomhed og forvirring. De deler deres tid, deres penge, deres hjem og deres hjerte med andre, af den enkle årsag at Gud elsker og ser værdi i alle mennesker.

Evangelist-metoden er baseret på at elske sin næste som sig selv og kan beskrives som følgende:

Trin 1: Afklarende samtale
For at komme i betragtning som beboer på et af Evangelists rehabiliteringscentre, skal man være så træt af den måde, man lever sit liv på, at man er desperat efter forandring. Man skal sige ja tak til Guds indgriben og menneskers indblanding i sit liv. Ud over dette, er der ingen krav og der er ingen pladsbegrænsning.

Trin 2: Tre dages bøn og faste
Beboeren fralægger sig al form rusmidler; tobak, alkohol og andre stoffer, inklusiv visse former for medicin. Beboeren opholder sig fastende på et værelse i tre døgn. Sammen med den nye beboer, beder og råber man til Gud om forandring og forvandling.

Trin 3: Det nye liv – at modtage
Almindeligt familieliv og -fællesskab, fysisk arbejde og faste rammer.
Daglig undervisning om, hvordan man aflægger sig de gamle vaner og kommer ind i et liv efter Guds vilje. Bøn og tilbedelse sammen med andre og alene med Gud.
Fuldstændig gennemsigtighed i forhold til de tanker og følelser der kommer op i processen. Ingen kontakt til det gamle liv i minimum tre måneder.

Trin 4: Det nye liv – at give til andre
Man giver beboeren flere opgaver og større ansvar. For mange handler det om at have et almindeligt arbejde. Det forventes at man selv kan søge Gud, for at få fornyede kræfter. Ens fokus er på at sætte andre menneskers behov over sine egne, for på den måde at tjene hinanden i kærlighed. Dette er en proces der varer ved, da der altid vil være nye niveauer af tjenerskab.

Efter tre døgns bøn og faste er beboeren ikke længere alkoholiker, narkoman eller psykisk syg, og har ikke behov for at fylde sig med alkohol, stoffer og f.eks. nervemedicin. I løbet af behandlingen aflægger beboeren sig den gamle livsstil og alle de vaner og mønstre som følger med. Beboeren har nu sin identitet i at være Guds barn; elsket og værdifuld. Verden opleves med nye øjne og man brænder efter at give mennesker den samme kærlighed som du selv har mødt.

Jeg har set unge mennesker komme totalt formørket, bange for at kigge folk i øjnene, fulde af mindreværd, trætte af livet, fulde af præstationsangst. De er desperate og de har forsøgt ALT, inkluderet selvmord. Efter tre døgns bøn og faste, har de fået et helt nyt syn på livet og verden omkring dem.

Jeg har set hvordan mennesker på rekordtid har fået glæde og livslyst tilbage. Det er fantastisk at høre en ung pige sige at hun for første gang i sit liv har vågnet med et smil på læberne. Se en ung mand som lige har smidt hash og smøger, danse rundt og prise Jesus, fordi Gud har rørt ham så kraftigt at han aldrig bliver den samme igen. Det er vildt at høre en mand, som har levet i narkomisbrug på gaden i 20 år, sige at hans formål med livet er at få mennesker væk fra gaden ved hjælp af Guds kærlighed. Se en ung dreng som havde vendt familien ryggen, til fordel for stoffer og livet på gaden, danse rundt af lykke over at være tilgivet og for første gang på mange år føle fred indeni. Se en ung kristen mands håbløse ligegyldige mine ændre sig til kraftfuld beslutsomhed, fordi den Jesus han har hørt om i alle år, lige pludselig er blevet levende for ham, gennem den måde mennesker har vist ham kærlighed og omsorg.

Verden er fuld af mennesker der har brug for en ny start, men det er de færreste som ved, at denne mulighed virkelig eksisterer. Når jeg har set Guds mirakuløse indgriben i menneskers liv, er hjælpesystemet med sine overfladiske lappeløsninger og mangel på kærlighed til det enkelte menneske, ikke længere et alternativ.

Anette Lein Meiner-Madsen er uddannet socionom ved Socialhøgskolen i Norge i 1991 og har efterfølgende læst pædagogik ved universitetet. Hun har mange års erfaring i arbejdet med vanskeligstillede familier, børn og unge. Hun har bl.a. arbejdet med familiebehandling på Klostermosegård, som pædagog på børnehjemmet Nærumgård og som socialrådgiver og pædagog i børnefamilieteamet ved lokalcenter Ryvang.

EVANGELIST HJÆLPER MENNESKER

Af Berit Linde, 1. reservelæge, Aalborg,    dato for indlæg:  20.12.2006 

Enhver, der har fungeret, som medicinsk læge i det danske sundhedssystem, kender til frustrationerne, når man står med en patient, der har forsøgt selvmord. På ethvert større hospital sker det gennemsnitligt hver eller hver anden dag. Og oven i det har vi alle dem, der kommer ind for at blive afruset eller behandlet for abstinenser.

Frustrationerne opstår det øjeblik, hvor det medicinske er ovre og man ønsker, at der bliver taget hånd om det ”psykiske” eller misbrugsproblematikken.

For vores sundhedssystem kan slet ikke magte det store antal af patienter, der lider af depressioner og andre psykiske lidelser eller som ”bare” har ondt i livet. Oftest får de en samtale med en psykiater og evt. noget medicin og bliver så sendt tilbage til det samme liv; de samme omstændigheder, som måske gjorde, at de forsøgte selvmord.

Vi har ikke noget reelt tilbud til disse mennesker, med mindre de er så psykotiske, at en indlæggelse på psykiatrisk lukket afdeling er nødvendig. Og hvis der vurderes, at der er behov for en eller anden form for opfølgning udover, hvad der overlades til den praktiserende læge, er der ofte ventetider på flere uger, hvor vedkommende så kan nå at blive indlagt igen med et fornyet selvmordsforsøg eller har drukket så meget for at dulme tankerne, at det er nødvendig med en indlæggelse for at blive afruset.

Den anden side af sagen er, at disse mennesker ofte er endt nederst på den sociale rangstige pga. deres lidelse og derfor er der ikke meget prestige i at have med disse mennesker at gøre. Hverken inden for den sundhedsfaglige verden eller den politiske verden.

Derfor har Danmark et stort behov for en organisation som Evangelist, der har som deres vision at hjælpe mennesker med misbrugsproblemer og psykiske lidelser. En organisation, som jeg kender for deres kærlighed til mennesker og for deres integritet. De tager sig af de mennesker ingen andre ønsker at have berøring med. De har igennem deres arbejde på Vildkildegård ved Arnborg og Tabitas hus i Gørløse været med til, at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at blive raske, så at de klarer sig uden den medicin, som de har fået i årevis og nu lever velfungerende liv, hvor de tager ansvar for sig selv og verdenen omkring dem. Folk, som har været dybt begravet i deres misbrug af forskellig slags, kommer ud af det og får gennem et længerevarende ophold på Vildkildegård opbygget et normalt liv.

Jeg har ikke indenfor vores sundhedssystem, med de tilbud der er, set en tilsvarende succesrate. Jeg tænker ikke kun rent kvantitativt, men også kvalitativt. Hvor mennesker går fra at være forhutlede eksistenser, der blot overlever, til at blive hele mennesker, der kan betros ansvarsområder.

Berit Linde er 1. reservelæge ved Aalborg Sygehus

EXORCISME

Af Martin Bergsøe, cand. phil. teol. ,     dato for indlæg: 20.12.2006

Den kristne Tradition indtil dags dato, såvel indenfor Den katolske Kirke, Den ortodokse Kirke, Den anglikanske Kirke samt de evangeliske kirker og pinsekirken, henviser til tre ondskabens områder, som et kristent menneske er kaldet til at kæmpe imod, i Guds nåde og med hans kraft:

1. Verden:
Herunder de uretfærdige og umoralske samfundsstrukturer, der omgiver os; tilbedelsen af penge, pornoficeringen af det offentlige rum, egoismen som livsstil og den ligegyldige holdning overfor nøden og fattigdommen i verden, samt vores nedbrydning af naturen.

2. Kødet:
Tilbøjeligheden i hver enkelt af os - grundet vor faldne menneskenatur - til at gøre oprør mod Gud og hans love. Se evt. beskrivelsen af ”kødets gerninger” i Gal.5.19-21.

3. Djævelen og hans dæmoner:
Det nye Testamente er meget klar i sin undervisning omkring eksistensen af djævelen og hans dæmoner, og at vi som kristne er involveret i en åndelig krig mod disse ondskabens åndemagter: Efs.6.10-17 / 1 Pet.5.8-9.

Der findes folkekirkepræster i Den Danske Folkekirke, som også tror på dette. Problemet er dog, at de liberale teologer herhjemme er i massivt overtal og at disse vil hævde, at en afmytologiseret læsning af Bibelen er den eneste måde for et moderne menneske at læse Bibelen på, hvormed de tømmer Guds ord for kraft og erstatter Guds dårskab med verdslig visdom (1. Kor 1,18-25)

Kristendommen er ikke kun for de intellektuelle og højtuddannede. Tværtimod havde Jesus en særlig forkærlighed for den enkle og enfoldige (Mt.11.25-26). At læse Bibelen med de ”afmytologiserede briller” på, vil kræve en intellektuel træning der langt overskrider hovedparten af jordens befolkning i dag. Således ville Bibelen blive en bog for de særligt udvalgte og uddannede, hvilket forekommer som et paradoks, al den stund kristendommens grundlægger, Jesus, prædikede Evangeliet primært for de fattige og uuddannede (Mt.5.1-12 / Mt.18.3).
Der er ikke to kristne åbenbaringer, to kristne trosbekendelser, én for de lærde og én for de ulærde. Hvis budskabet skal forblive tilgængeligt for alle, må vi vælge at tage hele Guds ord for pålydende, tro på at ”Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker” (1. Kor.1.25).

I kirkens tradition ved man, at ørkenfædrene gik ud i ørknen for at kæmpe mod djævelen, og efter års åndelig krigsførelse, var de i stand til - ved Guds hjælp - at rådgive mennesker og sætte dem fri af dæmonisk indflydelse.
I denne sammenhæng var Antonius af Egypten (3.årh.) kendt for sin åndelige krigsførelse.
Benedikt (5. årh.), der er blevet kaldt faderen til klostervæsnet i Vesteuropa skriver i indledningen til sin klosterregel: ”munken griber den onde ånd der angriber ham, og kaster den, med samt alle dens fristelser, bort fra hjertets åsyn, og tilintetgøre den. Han griber dens ondsindede fristelser efterhånden som de opstår, og knuser dem mod klippen som er Kristus”. I Gregor den Stores biografi om Benedikt, er der flere eksempler på hvordan Benedikt kaster dæmoner ud af plagede mennesker.

Andre store skikkelser der er kendt for deres kampe, og sejre, over dæmonisk indflydelse, er Catherina af Siena (14. årh.), Ignatius af Loyola (16. årh.) og Johannes af Korset (16.årh), der direkte skriver: ”Ingen menneskelig kraft kan sammenlignes med Satans, og derfor er alene guddommelig kraft i stand til at besejre den onde, og alene det guddommelige lys kan gennemtrænge og afsløre hans bedrag”.
Mere kendt end nogen anden i denne sammenhæng, er formodentlig Padre Pio (20.årh.), der havde utallige sammenstød med djævelen, åndeligt og fysisk, og selv satte mange mennesker i frihed i Jesu navn.

Pave Paul VI, udtalte i 1972 på spørgsmålet om hvad han anså for at være kirkens største nød, følgende:”Et af vore største behov er forsvaret imod det onde som kaldes djævelen. Den onde er ikke blot fraværet af noget godt, men en effektiv handlende, et levende åndeligt væsen, perverteret og perverterende. En frygtelig realitet”.

Siden år 253 og frem til sin sidste kirkeret fra 1985, opererer Den katolske Kirke da også med embedet som eksorcist, altså en særlig tjeneste, hvis opgave bl.a. er at kaste dæmoner ud af folk. I ”Katolsk Leksikon” hedder det med henvisning til Mark 6,7,13, at ”Kirken har af Kristus fået overdraget magten til at uddrive onde ånder”. Og det gør man så!

At det ikke kun er inden for den katolske tradition at dæmonuddrivelse foregår, ved enhver der kender lidt til den pentacostale tradition. I modsætning til katolikkerne gør man her en dyd ud af ikke at formulere doktriner og erklæringer, da man ikke har noget lærerembede, men i forlængelse af Paul VI´s citat, er det interessant at se hvad en anerkendt mainstream pinseteolog som Derek Prince har at sige om åndelig krigsførelse: ”Så lang tid Satan presser kirken i defensiven, vil hans rige aldrig blive besejret. Derfor har vi en absolut forpligtigelse til at bevæge os fra en defensiv position hvor det kun gælder om at beskytte os selv, til en angribende position”!

Dette er præcis hvad Christian Hedegaard og Evangelist gør, og idet de gør dette, knytter de an til en tradition der er over 2000 år gammel, og er accepteret af langt, langt størstedelen af kristenheden, minus (man fristes til at sige ’selvfølgelig’) hovedparten af den danske folkekirke og Dialogcentret, vel tilsammen et par promille af den samlede kristenhed!

Martin Bergsøe er frikirkepræst i Nykøbing Falster

HJÆLP TIL MISBRUGERE OG PSYKISK SYGE

Af Andre Meiner-Madsen, socionom,       dato for indlæg: 21.12.2006

Som behandler er jeg optaget af at hjælpe mennesker til at få et godt liv. Misbrugere og psykisk syge er mennesker der lider, og der er desperat brug for en behandlingsmetode, som skaber hurtig og vedvarende forbedring af deres livskvalitet. Aldrig har jeg set syge mennesker blive raske så hurtigt som i Evangelist.

I 23 år har jeg arbejdet med mennesker, der på forskellige måder har haft svært ved at ”leve livet”. Jeg har primært mødt dem på døgninstitutioner, men har også erfaring fra familiearbejde ved en kommunal familieafdeling. Jeg har samarbejdet med de psykiatriske hospitaler og i den forbindelse tit besøgt afdelingerne på Glostrup, Hvidovre, Amager og Rigshospitalet.
I arbejdet med psykisk syge har vi ved hjælp af forskellige psykologiske og pædagogiske teorier og metoder forsøgt at påvirke mennesker i en konstruktiv retning mod ”det gode liv”. I nogle tilfælde har vi efter en tid set positiv ændring, men alt for ofte er fremskridt sket for langsomt eller helt udeblevet.

Det sidste år har jeg været vidne til noget, jeg ikke tidligere i min karriere, har set I Evangelist har jeg mødt mennesker, som er blevet raske efter tre døgn, og som meget hurtigt herefter har aflagt sig deres dårlige vaner og de tænkemåder, som har fastholdt dem i sygdom og/eller misbrug.

Evangelist tager imod højt motiverede mennesker, som erkender, at de har brug for hjælp, og som har et stærkt ønske om, at Gud skal forandre deres liv. Filosofien er, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes. Efter tre døgns bøn og faste, hvor personen alle døgnets 24 timer er sammen med to mennesker, der beder for personens helbredelse, er han/hun ikke længere misbruger/psykisk syg. Vedkommende bliver herefter behandlet som rask og normalt fungerende. Denne tilgang til personen ville ikke have den ønskede effekt, hvis der ikke var sket en mirakuløs forvandling af vedkommende i løbet af de tre døgn.

Mennesker, som er afhængige, psykotiske og/eller deprimerede, når de indleder perioden, er symptomfrie og uden abstinenser, når de afslutter det tredje døgn. De bliver efterfølgende en del af en stor familie med alt hvad det indebærer af hverdagslige gøremål, samarbejde og socialt fællesskab. Parallelt arbejdes der på, at beboeren skal erkende og blive bevidst sin situation og få en forståelse af, hvordan den tidligere livsførelse præger personens nuværende handlemønstre. Gennem samtale og bøn søger man at ændre disse uhensigtsmæssige handlemønstre og tankebaner. Der arbejdes hen imod en ny identitet; du er Guds barn og derfor er du ekstremt værdifuld!
I denne proces er det vigtigt med en åbenhed mellem beboer og behandler; en gennemsigtighed, som sætter sit lys på alle hemmeligheder og tabuområder. Den tilgivelse, man modtager og selv giver i processen, sætter mennesker i fuldstændig frihed fra det gamle liv. De oplever at afslutte det gamle og starte på nyt, med en helt ny tilgang til sig selv og til livet. Praktisk arbejde sammen med andre raske mennesker, er med til at danne en ny karakter præget af ansvarsfølelse og lyst til at leve for noget større end sig selv. Beboeren erfarer at glæden ved at give til andre, er større end den man oplever ved selv at modtage.

I Evangelist lægges der stor vægt på at fortiden er fortid (- ikke spiller nogen rolle længere). Det der betyder noget, er hvad du tænker og hvordan du handler i dag og i morgen. Essensen i behandlingen er, at den enkelte skal stole på hvad Bibelen siger om livsførelse og tage de løfter Bibelen giver som personlige løfter til dem selv. Personen i behandling har som regel ikke kontakt til sin gamle omgangskreds de første måneder, i erkendelse af at tanke- og handlemønstre ligger dybt og kan være svære at kontrollere når man bliver konfronteret med det gamle liv. Beboeren får en ny vennekreds, der kan støtte ham/hende i den nye måde at leve på. Der bliver vist meget omsorg og stillet almindelige krav til beboeren. Alle behandlere arbejder uden løn og bor sammen med dem, der er i behandling. Evangelist har erfaret, at mennesker forandrer sig radikalt, når Bibelens ord bliver taget for sandhed – ligesom en psykiater erfarer at symptomer på psykisk sygdom dæmpes ved brug af psykofarmaka.

Forskning har vist at ca. 60 pct. af dem, der er under behandling af en læge, bliver fejlmedicineret.
Ca. hver femte af disse 60 pct. tager skade af den medicin de indtager. Årsagen er blandt andet at læger og psykiatere er købt og betalt af lægemiddelindustrien. Disse magtfulde firmaer bestemmer i stor stil, hvad der skal forskes i og hvad der kommer offentligheden for øre af undersøgelser om deres præparater.

Evangelist opfordrer mennesker, der er i tre døgns bøn og faste, til at stoppe med at tage deres medicin. Nogle psykiatere beskylder derfor Evangelist for at være uansvarlige i deres behandling af psykisk syge, til trods for, at ingen af de tidligere psykisk syge har haft brug for medicin efter de tre dages bøn og faste. Så psykiatere, der selv erkender, at de skader deres patienter, kritiserer Evangelist, der hjælper psykisk syge til medicinuafhængighed. I psykiatrien dør mennesker af bivirkningerne fra de ordinerede præparater. I Evangelist er der ingen i behandling på et af de syv rehabiliteringscentre, som oplever bivirkninger ved at lægge deres medicin.

Jeg er blevet overbevist om. at Gud griber ind i menneskers liv gennem tre døgns bøn og faste. Organisationen Evangelist har fundet frem til en metode, som sætter mennesker fri af misbrug og sygdom i et omfang, som ikke tidligere er set i vores land. Selv om man skulle stille sig tvivlende til Guds indgriben i menneskers liv, er organisationens arbejde en revolution indenfor behandlingen af psykisk syge og misbrugere. Efterhånden som flere og flere danskere oplever helbredelse og et liv i uafhængighed, vil det danske samfund værdsætte og ikke have råd til andet end at benytte sig af det arbejde som gøres i Evangelist, hvor syge og misbrugende mennesker omkostningsfrit (for amt og kommune) og effektivt bliver raske.

Til underbyggelse af ovenstående artikel, har vi valgt at medtage André Meiner-Madsens CV

Fagligt CV

Navn: André Meiner-Madsen (f. 1963)
Civil status: Gift med Anette, sammen har de tre børn.

1982 Studentereksamen

1982-84 Praktik som terapiassistent på et rehabiliteringscenter i Tromsø i Nordnorge.

1984-89 Miljøterapeut på et amtskommunalt center med syv afdelinger og 120 brugere udenfor Hønefoss i Norge.

1988-91 Uddannelse som socionom i Trondheim. En del af tiden praktiserende souchef i bestyrelsen for Socialhøjskolen i Trondheim.

1991-96 Videreuddannelse i børne- og ungdomsværn. Arbejde som socialkurator i Hjælpetjenesten.

1996-97 Miljøterapeut for to institutioner i Trondheim, henholdsvis amtskommunal og privat.

1997-02 Souchef i Brøndby Kommune og afdelingsleder ved Platform 87, som var en kommunal institution med to afdelinger – en døgnafdeling for unge mellem 14 og 23
år, og en dagbehandlingsskole for børn fra 10 til 14 år. Nogle af de unge var psykisk syge, nogle var kriminelle og andre var misbrugende.

2002-04 Forstander for døgninstitutionen, efter at Platform 87 deles til to instituioner.

2004-05 Stedfortrædende forstander i Kernehusene, som er en døgninstitution med fire afdelinger og ca. 65 ansatte beliggende på Amager.

2005 Leder af en ny døgnafdeling med 10 pladser for skizofrene unge mellem 18 og 25 år under Thorupgården, som er en privatejet døgninstituion under socialpsykiatrien beliggende på Nørrebro.

2006 Systemisk lederuddannelse.

Jeg har i årenes løb deltaget på mange kurser vedr. ledelse, supervision og coaching.