Midt i debatten om medicin, psykisk syge og Guds kraft, har vi modtaget et vidnesbyrd fra én af vore partnere, som i de forløbne uger har oplevet et DOBBELT MIRAKEL i forbindelse med et DOBBELT SELVMORDSFORSØG i nærmeste familie.
Hendes bror, som er psykisk syg, har været sengeliggende i årevis og besluttede sig sammen med sin hustru at tage sig selv af dage. Han skar pulsåren over og planen var, at hun skulle gøre det samme - men da hun så al blodet, blev hun bange og tilkaldte ambulancen og tømte medicinskabet for piller. Da ambulancen nåede frem til hospitalet, var manden næsten tom for blod og kvinden var i kramper pga. medicinindtaget. Begge var i livsfare, men det lykkedes lægerne at stabilisere manden, således at han nu er blevet sendt hjem igen, uden sin kone, som også er uden for livsfare efter flere døgn i koma.
Vores partner har været på hospitalet nat og dag, bedt og lovsunget, spillet guitar og salvet de to med olie, inklusive hospitalssengene, respiratoren og alt, hvad hun ellers kunne komme i nærheden af, og hun fortæller, at lægerne er forundrede over det, som er sket. Vi bringer her et uddrag af hendes seneste brev:
Det går ufatteligt godt ved Gud store nåde. WOW hvor er det stort at følge dette dobbelte mirakel helt tæt på og mærke Guds Ånd og kraft. Alt dette havde jeg jo på ingen måde formået i mig selv, slet ikke uden den undervisning og proces jeg har været igennem selv, de sidste tre år.
Mandag morgen hvor det skete, bad jeg og læste Guds ord og salvede min broder. Efterfølgende skete det, at hans pulsåre af "uvisse årsager" klappede sig sammen og en meget lille portion blod holdt ham i live, så de kunne stabilisere ham med operation og 8-10 liter blod.
Efter et par dages krise er han nu fysisk stabil, men den sjælelige side og medicinske, er ikke ok. Dvs, de sendte en pskykiater, som han ikke ville tale med, jeg sendte hospitalspræsten, og det gjorde ham godt, samme præst var også inde hos hans hustru og bede sammen med deres døtre.
Hvad angår min svigerinde, så fik vi at vide, at der var næsten ingen hjerneaktivitet, hjertets ene halvdel fungerede ikke, nyre, lever, osv, satte ud, hun blev holdt i live ved maskiner og i kunstigt koma, ellers var hun død, det var den besked vi fik.
Da de valgte at slukke onsdag, var det uden håb fra lægernes side. Alt blev taget væk, maskiner og slangen i halsen osv., og lægerne blev forundrede, da hun med ét begyndte at hoste voldsomt og trække vejret selv. Langsomt begyndte de forskellige organer at virke igen, de fatter det ikke endnu de læger, og hendes hjerne er også på vej tilbage, selv om det tager tid. Da hun endelig kiggede og sagde en lyd, var det som en baby, og alle troede, at hun ville blive på det stadie pga. hjerneskade. Men det råbte vi også for og imod ved Guds kraft, og dag for dag sker der fremskridt, især søndag efter bøn og salve, begyndte hun at forstå lidt, huske noget og kunne tale i hele sætninger. Halleluja, nu er hun på vej tilbage.
Desværre fortsætter lægerne deres hmm, "kvaksalveri", for det er der i mine øjne også foregået. De har fyldt min bror med lykkepiller og tung gammel psykofarmaka i 12 år, samt i takt med hans fysiske sygdomme, også meget meget morfin, men de har aldrig ydet psykologhjælp, støtte, eller fundet ud af hans dårligdomme. Tilsidst lå han som en "strandet hval" på 170 kg og har ligget sådan i seks år. Systemet dulmer, men rækker ikke ud.
Hvorfor forsøgte de at gøre en ende på deres liv? Det som gjorde udslaget her, var al pleje de havde fået i en rum tid, blev taget igen pga besparelser. Her lå han så, og hans hustru, som er slidt ned pga. egen sygdom og pasning af ham, er helt ødelagt. Hun er "lægenarkoman", og det begyndte de så også at "rode med", uden at give psykisk hjælp. Derfor begyndte hun at drikke … Jeg ved, hun hader alkohol, jeg har kendt hende i over 40 år!
Når systemet anklager Evangelist for kvaksalvere, så tænker jeg, "hvem er kvaksalvere", hvis vi skal tale om det. Hun er misbrugt som barn og har haft et hårdt liv, før hun fandt sammen med min bror, hun er 50 og han er 52.
Jeg lærer meget i dette forløb, også at mennesker har en mening om alt, og at de er ikke blege for at skrive det eller sende info til aviser osv., men der er ingen der skal omvende mig fra min TRO på, at Gud er den største og eneste sande Gud og læge. Samtidig takker jeg Gud for hans dertil indsatte dygtige læger, dog er der tider til alt, både at tie og tale, men min tale om Ham stopper aldrig, de kan aldrig tage min tungetale, eller min stille hjertesamtale med ham, eller mine høje råb, jeg kan ikke lave om på det, der står i Bibelen. Gud er den, som opvækker døde, de sover , siger Han, Han helbreder og Han læger vore sår.
Til sidst vil jeg sige "Ha le lu ja", al ære til Ham og tak til jer, Christian og Karen Hedegaard og alle, der med visdom underviser og står fast og er urokkelige. Må Gud velsigne jer og jeres gerning, beder for den kvaksalveri sag I er oppe imod, der er kun en sejr, og den tilhører Herren!
TAK for den undervisning, som har udrustet mig til - også i denne svære tid - at stå i styrke ved Guds ord, i bønnens kraft og tale. Uden jer samt alle de andre, der har fyldt med med alle disse mægtige våben, ville jeg ikke have vidst, hvad jeg skulle have gjort, men Guds visdomsord rakte ud til mig og ledte min vej gennem dette dobbelte selvmordsforsøg, banede vejen med jeres lovsange, Åndens sprog og de skriftsteder, der var "banket" ind i mit hjerte og hoved med en hammer, så jeg kunne salve og gå i virkelig forbøn for disse mennesker.
Det var utroligt at se, hvordan disse dygtige læger, som kæmpede for at redde deres liv, måtte vige plads for Guds ord, fra min gamle slidte bibel, lade mig salve dem begge, bede og synge lovsange. De var lidt forundrede, men i dyb respekt!
Dette brev er som sagt skrevet af en partner, og man må sige, at det er yderst relevant i disse uger, hvor vi sidder i retten, fordi vi tror på, Guds kraft kan forvandle menneskers liv. Vi er ikke imod systemet, vi er ikke imod medicin, men vi er imod, at systemet "parkerer" mennesker på medicin, uden at yde dem den hjælp, som de har brug for.
Jeg synes ovenstående beretning er et godt eksempel på et system, som er kommet til kort. Et system, som udskriver lykkepiller til ulykkelige mennesker, og blot symptombehandler i stedet for at rodbehandle. Tankevækkende er det også, at visse typer psykofarmaka har kendte bivirkninger som selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det var nær lykkedes for disse to, men Gud havde en anden plan.
Guds plan kender vi fra Guds ord, og det er Guds ord vi står på, når Jesus Kristus siger, at "den slags drives kun ud ved bøn og faste". Hvordan kan man sende ulykkelige mennesker tilbage til den tilværelse, som nær havde taget livet af dem, hvordan kan man sende dem tilbage til det soveværelse, som for kort tid siden var badet i deres eget blod. Det er da angstprovokerende, hvis noget er!
