Af Vagn Folkerman, sognepræst, cand. teol. Dato for indlæg: 19.12.2006
I dagens Danmark, er der adskillige folkekirkepræster, der praktiserer forbøn for syge samt praktiserer udfrielse for dæmonplagede mennesker. Bibelen og Ny Testamente er nu engang en del af Folkekirkens, Den Evangelisk-Lutherske Kirkes, bekendelsesskrifter. Derfor er det umuligt at adskille Jesu henvisninger til Satan og dæmoner fra hans forståelse af sin egen opgave, at forkynde Guds rige og bryde fjendens magt over verden.
Den intellektuelle ateisme vil ganske vist benægte en åndelig verden og dæmoners virkelighed, men samtidig fornægtes Guds eksistens, Jesus Kristus som Guds Søn og Helligåndens virkelighed, og det er helt uacceptabelt for en kristen bekendelse.
I Den Apostolske Trosbekendelse, som bruges i Folkekirken hver søndag bekendes der:
”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus...."
Den bekendelse mener vi altså alvorligt, og der er der ikke plads til et ateistisk åndløst univers.
Det er påfaldende, at folkereligiøsiteten har et verdensbillede, der ligger meget tættere på den nytestamentlige forståelse af verden, end ledende kulturfolk ofte har villet anerkende. En grundforståelse i folkereligiøsiteten er, at den åndelige virkelighed gennemtrænger den fysiske, ofte udtrykt som, ”der er mere mellem Himmel og jord.”
Ind i den virkelighed forkynder kirken, at Gud i Kristus har friet os ud af mørkets magt og sat os over i sin elskede Søns rige.
Vor Herre Jesu Kristi praktiserede befrielse (eksorcisme) af plagede og besatte personer og han gav denne tjeneste at befri mennesker for dæmoner videre til sine disciple (Se f.eks. Matt. 10)
”Og disse tegn skal følge dem som tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner …”( Mark. 16,17 )
Og opgaven er indeholdt i dåbs og missionsbefalingen fra Matt. 28 : ” ..idet I lærer dem, at holde alt det, som jeg har befalet jer,” en tekst, der bliver brugt hver gang , der bliver holdt dåb i Folkekirken.
I kirkens gamle eksorcismeritual, eller skal vi kalde det eksorcismevejledning, står der bl.a.Om de Besatte og dennem, som i en eller anden Maade plages af Dievelen eller hans onde Redskab.
Bliver Præsten kaldet til nogen, som holdes for at være besat, eller i anden maade plages af Dievelen, da må han ingenlunde afslaa det, men bør, efter sit Embedes Pligt, i Herrens Navn, efter foregaaende alvorlig Bøn og Paakaldelse til Gud, straks at forføre sig til den Syge og fornemme hans Tilstand.
End bliver han ikke kaldet, og det er vitterligt, at saadan en er i hans Menighed, bør han dog komme af sig selv, og om han så tykkes, kand han tage sine Medhjælpere eller nogle andre Guds Børn der af Sognet med sig. ”
I Den Evanglisk Lutherske Kirke har der altid være plads for eksorcisme i dens sjælesorg, og det sker med fuld ret den dag i dag.
Vagn Folkerman er folkekirkepræst ved Vor Frelsers Sogn i Aalborg
